Få professionel hjælp til at vælge låsesystemer
Det er vigtigt at sikre sin virksomhed, ejendom eller lagerlokaler, men det er ikke altid nemt at finde ud af, hvordan det gøres bedst muligt – så sikkerheden er i top, samtidig med at det valgte låsesystem er nemt at bruge og praktisk i det daglige. God og grundig rådgivning er derfor nøgleord, når det kommer til valg af låsesystemer.
Få professionel hjælp til at vælge låsesystemer – og læs med nedenfor.
Når I er mange, der går ud og ind
Behovet for moderne og sikre låsesystemer med kopisikrede nøgler er særligt presserende i virksomheder, udlejningsejendomme og institutioner, hvor ingen ønsker, at hvem som helst kan gå ned og få lavet en kopi af en nøgle i den nærmeste hælebar.
I modsat kan det give problemer, når der skiftes fx personale, beboere eller lejere, da det er umuligt at sige præcis, hvor mange kopinøgler, der kan være i omløb – og i værste fald betyder det en omstilling af låse, udskiftning af nøgler eller endda total udskiftning af låse og nøgler – og det kan meget hurtigt blive en endog meget bekostelig affære. Med et moderne låsesystem er du ude over problemerne og har fuld kontrol over adgangen til din virksomhed eller ejendom.
Hvad er et låsesystem?
Et låsesystem er kort fortalt et system, hvor flere forskellige nøgler passer i samme lås. På den måde kan du bestemme, hvilke nøgler og dermed personer, der har adgang gennem hvilke døre. Med et moderne låsesystem har du mulighed for at vælge låsecylindere med høj sikkerhed til sådan noget som serverrum eller lager med dyre reservedele – standardcylindere til kontorer eller rengøringsrum, hvor mange har lov til at få adgang.
Du kan altså ved hjælp af låsesystemet bestemme, hvem der må komme hvor – og hver medarbejder eller beboer behøver kun at have én nøgle. Den højsikrede nøgle passer også i standardcylinderen, mens standardnøglen kun kan åbne en dør med en standardcylinder.
Fordele ved et låsesystem
Fordelene ved at have et moderne låsesystem er kort fortalt:
- Nøgler der er kopisikrede
- Dirkefri cylindre
- Cylindre med en lang levetid
- Du kan åbne de døre, du har brug for, med én nøgle
- Der er fuld kontrol med udleverede nøgler
- Med nøglerne bestemmer du, hvem der må komme hvor
Når der er forskellige sikringskrav
Som sagt kan et låsesystem være løsningen, når flere brugere skal have adgang til den samme bygning, men bestemt ikke til de samme dele af bygningen. Tidligere blev det løst ved, at man udleverede nøgler til de forskellige døre, men med et låsesystem er de mange tunge nøgler i et bundt heldigvis fortid.
Moderne virksomheder, kommuner og institutioner af forskellig art, har alle forskellige krav til, hvordan de forskellige bygninger skal sikres. Og i dag kan man købe låsesystemer, der lever op til selv de skrappeste sikringskrav med hensyn til tilgængelighed. De mest brugte låsesystemer kommer fra producenter som Ruko, Evva og Medeco – systemerne kan alle noget forskelligt, så spørg dig for og find det system, der passer præcis til din virksomhed og dine sikringsbehov.