Guide: sådan renser du din sofa
Uanset hvor god kvalitet din sofa er, kan du ikke undgå, at den bliver beskidt og snavset med tiden. Det eneste, du kan gøre, for at opretholde din sofas flotte udseende, er at rense den. Dette kan du gøre på flere forskellige måder. Vil du vide mere? Så læs med herunder, hvor du får en guide til, hvordan du renser din sofa. Måske er det lettere, end du lige går og tror!
Grundig støvsugning
Det første du skal gøre, når du ønsker at rense din sofa, er at foretage en grundig støvsugning. Her er der ikke blot tale om at køre støvsugeren over sofaen. Det er vigtigt, at du kommer ned i alle hjørner og sprækker, så du kan suge hår, fnuller og andet snavs op. Du kan bruge en almindelig støvsuger, men har du en håndholdt støvsuger, anbefales det, at du bruger denne. En håndholdt støvsuger kan ofte gøre arbejdet en del lettere. Efter den grundige støvsugning, kan du med fordel bruge bruge en fnugrulle til at tage det ekstra snavs og fnuller, som støvsugeren ikke kunne tage.
Dampbehandling
Når du har foretaget den grundige støvsugning af din sofa, er det tid til, at du for alvor skal i gang med rensningen. Her kan du med fordel gøre brug af en dampbehandling. Eksperter anbefaler ofte en dampbehandling til rensning af sofa, da du slipper for at skade sofastoffet med kemikalier og rengøringsmidler. Det er især en god ide at overveje dampbehandling, hvis man har en sart sofa, der ikke kan håndtere diverse rengøringsmidler. For at du kan foretage en dampbehandling til rensning af din sofa, skal du have fingrene i en damprenser. Her er der mange muligheder! Du kan sagtens finde billige damprensere, der hurtigt og effektivt kan klare dampbehandlingen for dig.
Pletfjerning
Hvis du har større pletter på din sofa, som hverken en grundig støvsugning eller dampbehandling kan klare, er det tid til at tage stærkere midler i brug. Her er der igen mange muligheder! Du kan som udgangspunkt komme rigtigt langt med almindeligt sulfo og vand. Sulfo blandet med vand kan tage de fleste pletter. Har du dog ikke held med dette, kan du forsøge dig med salmiakspiritus. Salmiakspiritus er et stærkt kemikalie, og du skal derfor blande det op med en god slat vand, inden du påfører det på pletten. Gør du ikke dette, kan du ende med en en stor kemikalieplet på din sofa! Pas altid på med at blande kemikalier og sarte sofastoffer.
Professionel rensning
Virker din egen sofa rensning ikke, eller ønsker du bare ikke at rense din sofa selv? Bare rolig, der er andre muligheder. Du kan eksempelvis investere i en professionel rensning. Med en professionel rens kan du hurtigt og få fjernet pletter og snavs på din sofa, uden du selv behøver at løfte en finger. Det er forskelligt fra sofa til sofa, hvad en rens koster. Hvis du står og overvejer, om du skal investere i en sofa rensning, kan du blandt andet undersøge sofarensning i Helsingør.