Hvordan får man en god mundhygiejne?
Det er meget vigtigt at du har en god mundhygiejne – især hvis du gerne vil beholde et pænt smil gennem hele livet. En god mundhygiejne dækker over, at du kun har meget små mængder plak på tænderne, i modsætning til en dårlig mundhygiejne, hvor tænderne generelt er meget snavsede. Hvis du har en dårlig mundhygiejne, er risikoen for at udvikle forskellige sygdomme i mundhulen høj – og så er der også en velkendt sammenhæng mellem snavs og huller i tænderne. Men hvordan får man så en god mundhygiejne? Vi har her samlet nogle tips til dig, der gerne vil sikre, at du passer bedst muligt på dine tænder hele livet igennem.
En god tandbørstemetode
En god mundhygiejne starter med en god tandbørstemetode. Du bør børste alle dine tænder rene på alle flader minimum to gange dagligt. Det kan være svært at kontrollere, om man rent faktisk når alle sine tænder, når man børster dem, men det kan du få hjælp til hos tandlægen. En dygtig tandlæge kan instruere dig i en korrekt tandbørstemetode, så du når rundt i hele munden og får renset alle tænderne.
Supplér med tandtråd
Tandbørsten kan ikke komme ind mellem tænderne og børste rent, og derfor bør du altid supplere tandbørstningen med tandtråd. Du kan også benytte interdentalbørster til at rense tænderne, hvor tandbørsten ikke kan komme til – og i mange tilfælde er tandstikkere også et fint supplement til tandbørstningen.
Brug fluoridholdig tandpasta
En vigtig del af god mundhygiejne er også at bruge den rette tandpasta, nemlig en fluoridholdig tandpasta. Fluor har nemlig en effektive hæmmende virkning på udviklingen af huller i tænderne, og folk, der benytter tandpasta med fluor, har derfor ofte signifikant færre huller i tænderne end folk, der anvender en almindelig tandpasta.
Regelmæssigt tandlægebesøg
De regelmæssige tandlægebesøg er en essentiel del i at opretholde en god mundhygiejne. Det er derfor altid en god idé at komme afsted til regelmæssige undersøgelser og tandrensninger, så eventuelle problemer kan fanges i opløbet. Hvor ofte kommer an på dine tænder, men din tandlæge kan komme med et interval, der kan variere fra måneder til år, alt afhængigt af dine behov. Vi kan anbefale denne tandlæge i Aarhus, som generelt tilbyder billigere priser end andre tandlæger.