Ny yderdør? Fordele og ulemper ved forskellige typer
Hvis din yderdør er ved at ruste eller rådne væk, eller hvis du skal bruge en ny yderdør til et nybyggeri, er der flere ting, du skal tænke over. En dør er nemlig ikke bare en dør, og du bør derfor overveje dine muligheder grundigt for at få en dør, der passer til lige netop dine behov og din smag.
Du vil selvfølgelig gerne have en yderdøre af høj kvalitet, men hvad passer egentlig bedst til dig, og hvad skal du tænke over i processen?
Materialevalg
Når du køber en ny yderdør, skal du naturligvis først og fremmest have styr på størrelsen, men når dette basale punkt er overstået, er materialevalget noget af det næste, du skal kigge på. Det materiale, døren er lavet af, betyder meget for dørens sikkerhed, for energieffektiviteten og for holdbarheden, og du skal derfor overveje, hvad der er vigtigst for dig, samt hvad dit budget er.
Men hvad kan du vælge imellem? Den helt klassiske yderdør er lavet i massivt træ, og selvom det er den ældste dørtype, er der stadig rigtig mange fordele ved netop denne dør. Her får du først og fremmest et smukt look, og da træ er nemt at slibe og male, kan du altid tilpasse døren til netop din smag. Trædøre er døre i høj kvalitet, men det kan også ses på prisen, og så skal du også medregne lidt tid til vedligeholdelse.
Du kan også få en massiv trædør med et ydre i aluminium, hvilket giver en mere holdbar dør, der kræver mindre vedligehold.
Du kan også få yderdøre i 100 % aluminium, hvilket giver en let dør med et mere moderne udtryk. Her får du også en god termisk effekt og en meget lang holdbarhed.
Endeligt kan du også vælge blandt døre i plastmaterialer, som også er meget holdbare samt meget prisvenlige.