Sådan vælger du en klimavenlig rejse
Klimadebatten er på alles læber i disse tider. Nogle er skeptiske og mener det hele er det pure opspind, mens andre tager det yderst seriøst. Debatten har ændret vores rejsevaner og flere personer vælger nu at droppe flyet, som de ser som den store klimasynder og tage bussen i stedet. Nogle vælger at holde ferien hjemme i Danmark, da de mener det er mere klimavenligt. Her er nogle forslag til hvordan du vælger en klimavenlig rejse.
Hvilken rejse kan du vælge?
De mest skeptiske vil påstå at ingen rejser er klimavenlige og det allerbedste råd vil være at blive inden døre på alle ferier, men det er de færreste af os der kan håndhæve den regel. Når sommerferien nærmer sig, vil de fleste gerne nyde solens stråler under varme himmelstrøg og hvad gør man så, når man samtidig vil passe på klimaet? En mulighed kunne være at vælge et sommerhus i Danmark, tæt på sin bopæl eller vælge et sommerhus længere væk. Hvis du synes det er en mulighed for dig, så om du kan rejse med kollektiv trafik tur/retur til sommerhuset. I bus og tog kan du nyde det afslappende tempo og landskabet udenfor.
Du kan også vælge at tage på sight-seeing i Danmark. Du kan vælge by-hop. Hop på en bus Danmark rundt. Turen kunne for eksempel starte med buskørsel i Hammel og slutte i København. Find et tema, hvor du besøger alle badehoteller i Danmark, bestemte restauranter eller seværdigheder. En del hjemmesider specialiserer sig i turistinformation og her finder du masser af inspiration om de danske byer. Så går planlægningen som en leg.
Måske du vælger at blive hjemme på matriklen. Lav en fest ud af det og slå telt op i haven. Holde picnic i hyggelige rammer og nyd en kop te i det fri. Prøv en hel uge uden internet. Lav en aftale om at I bruger tiden på bøger, spil og sjove fortællinger.
Fyld bussen op
Vil du gerne ud at rejse klimavenligt men ikke helt ved hvordan, så lej en bus og fyld den op med 50 glade familiemedlemmer og venner. Giv jer selv muligheden for at gøre noget socialt sammen og skab sammenhold. Det bliver en tur værd at huske. Det kan være en udfordring at mødes i det daglige, da det nedprioriteres i en fortravlet hverdag. Det kan være en god idé at tænke ud af boksen og på den måde få flere af dine ønsker opfyldt. Måske busrejsen gør at du både kan komme til udlandet og være mere klimabevidst.