Vil du vide hvilken prævention du skal vælge?
Der er mange måder at beskytte sig selv mod graviditet. Mange kvinder tager p-piller og har gjort det flere år. Der er dog flere og flere, som vælger at bruge en anden form for beskyttelse for at undgå de mange hormoner, som man får igennem p-piller. Er du i tvivl om, hvilke muligheder du egentlig har? Så læs med her.
Kondomer
En af mulighederne er, at fyren bruger kondom, når I har sex. Det er en beskyttelse, som er blevet brugt i rigtig mange år og som stadig fungerer som den skal. Der er dog forskel på kondomer. Der er både forskel på hvilken størrelse de har, smag og om der er riller eller knopper på. De findes i mange forskellige varianter. Hvis du kunne tænke dig at prøve noget forskelligt inden du køber en hel pakke med 10 eller 12 stk., så kan du bestille bland selv kondomer her. Så kan du nemlig selv udvælge, hvilke du vil prøve. Desuden er kondomer en af de eneste former for prævention, som ikke blot beskytter dig mod graviditet, men også imod sexsygdomme.
P-ring
Du kan også vælge at bruge en p-ring som prævention mod graviditet. Denne beskytter dog ikke imod sexsygdomme. En p-ring indeholder også hormoner som ved p-piller, så dem slipper du ikke for ved en p-ring. Til gengæld skal du ikke huske på at tage en pille hver dag.
P-stav
Du kan også bruge en p-stav som prævention. Her bliver du dog heller ikke beskyttet mod sexsygdomme og p-staven indeholder også hormoner. Til gengæld betyder en p-stav, at du ikke skal tænke på prævention i din dagligdag, da du får opereret p-staven ind under din hud.
Kobberspiral
En kobberspiral kan også bruges som prævention, den beskytter dog ikke helt så godt som ovenstående former for prævention. Der kan altså her godt være en mindre chance for at blive gravid. Til gengæld udsætter du ikke din krop for hormoner med en kobberspiral.