Vil du vide, hvordan du gør din bolig salgsklar?
Overvejer eller skal du til at sælge din bolig? Der er mange måder, du kan være med til at fremme et potentielt salg nemlig ved, at din bolig er indbydende og ren. En køber skal have en hjemlig og behagelig følelse med det samme, når de træder ind ad døren. Det er ligesom et sus, når du er forelsket – denne følelse føler du også, når du har fundet drømmeboligen, hvor du kan forestille dig selv bo mange år frem i tiden. Vær derfor med til at fremme denne oplevelse hos de potentielle købere, som har bestilt en rundvisning eller viser interesse ved at gøre din bolig salgsklar.
Bliv klogere og tag disse råd til dig – du vil forhåbentlig se et salg rundt om hjørnet.
Det koster ikke noget
Måske tænker du: ”Åh, nej. At gøre min bolig salgsklar kan ikke betale sig. Det kommer til at koste meget!”. Dette må du ikke tænke, da du for en lille sum penge, kan gøre en kæmpe forskel, som er med til at fremme salget. Du kan derfor gøre følgende råd, som er gratis, eller kun kræver nogle mønter:
- Åben vinduer og døre inden en fremvisning, så der ikke lugter indelukket, men rent.
- Hvis du har en bolig med have, skal du sørge for, at haven fremstår simpel og enkel. Jo mere simpel, jo mere kan de potentielle købere selv fantasere deres egne havemøbler, og indrette haven selv. Slå græsset og ordn bedene.
Hvis din have trænger til en opgradering, kan du skaffe en anlægsgartner. Sommetider kan nogen købere blive ”forskrækkede”, hvis der er opgaver, som virker uoverskuelige. I disse situationer kan det være en god ide selv at investere i en anlægsgartner. - Undgå at have familiebilleder og andre personlige ejendele hængende eller liggende fremme.
- Gør huset åbent ved at lade lys trænge ind. Lys er en vigtig kilde for, at rummene føles større, og boligen virker sammenhængende. Sørg derfor for, at alle døre er åbne, så lyset kan sprede sig til rummene og danne en helhed. Derudover skal du sørge for, at dagslyset kan trænge ordentligt gennem vinduerne, så puds dem. Hvis du mangler vinduespudserudstyr, kan du her finde vinduespudserudstyr.
- Gør rent i hele boligen. Det kan være en god ide at støvsuge i alle rummene, så der ikke ligger støv osv. rundt på gulvene. Ligeledes betyder rengøring også rengøring af skuffer, skabe osv.
- Sæt blomster på bordene i boligen.
Investering
Det er forskelligt fra bolig til bolig, hvor meget det kræver at gøre boligen salgsklar. Dog kan disse nedenstående råd være værd at tage op til overvejelse. Har din bolig brug for dette?
- Mal køkken eller badeværelserne, hvis de trænger til at blive piftet op. Frisk maling til et ældre køkken gør meget, og kan være med til at lysne og åbne køkkenet op. Dette er især en god ide, hvis køkkenet er småt.
- Du kan male væggene, hvis det er lang tid siden, at de sidst er blevet malet. Det er altid godt at vælge maling i en neutral farve. Derfor kan du male væggene hvide, hvis de ikke i forvejen er det.
- Fjern eventuelle gulvtæpper.