Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Har du nogensinde overvejet, om der altid står en mand og ringer med klokkerne, når der ringes ind i kirken? Og hvis ikke, hvordan i alverden foregår det hele så?

Det giver vi svaret på her, hvor vi fortæller mere om de mange klokkespil, der sidder i danske kirker.

Kirkeklokken er blevet automatisk

I dag er det ikke nødvendigvis en mand, der står og sætter sving i den flere hundrede kilo tunge kirkeklokke. Det er i stedet automatiske klokkespil, der står for at ringe ind og ud.

Det smarte ved at have moderne og helt automatiske klokkespil er, at det hele nu er computerstyret. Det betyder, at det hele er programmerbart i forhold til ringetider og melodier. Det giver helt nye muligheder for at kime eller igangsætte hverdagsring med klokken. F.eks. vil mange kunne nikke genkendende til at høre bestemte melodier i bestemte områder, når klokkerne ringer på særlige tidspunkter af dagen.

Også ældre klokker kan gøres automatiske

I dag foreligger der stadig et stort bevaringsarbejde omkring de mange danske kirkeklokker. Det skyldes naturligvis, at de er en vigtig del af vores kulturarv, og bør bevares for enhver pris.

Ældre klokker kan dog også moderniseres, så mere medtagne mekaniske styringer bliver skiftet til fordel for automatiske løsninger. En sådan type udskiftning eller renovering finder selvfølgelig sted med den yderste respekt for det eksisterende værk.

Styring fra PC gør det nemt

Når klokkespillet – helt nyt eller istandsat – er installeret og opsat korrekt, er det både muligt at betjene via et keyboard med manuel kontrol eller ved brug af indstillinger i et brugerpanel, hvori man planlægger og holder styr på ringninger. Ligeledes er nogle anlæg til at styre med fjernbetjening, hvor man let kan sætte gang i klokken.

Der er med andre ord ikke længere tale om manuelt arbejde, når der skal ringes med klokkerne – som så meget andet er der sket en udvikling, der kommer kirkepersonalet til gode, da de får lettere vilkår.